Vi sætter en stor ære i at passe vores arbejde.

Vi danskere, sætter stor ære i at passe vores arbejde, vores familie, fritidsinteresser og venner. Derimod er vi en nation af mennesker, der ikke er særligt optaget af, at passe på os selv!

Jeg hører ord som “egoisme” og “selvoptagethed”, når jeg foreslår mennesker, at gå mere op i, at passe på sig selv. Disse ord beskrives ikke som noget positivt, men som noget af det mest negative man kan forestille sig som egenskab hos menneser – særligt hos sig selv.

Tak til janteloven, men helt ærligt!

Vi skriver 2015 og der er jo ingen der finder det spor for dårligt, når andre mennesker siger højt, at de passer på sig selv – eller gør vi??

  • Hvis de dyrker sport for ikke at dø af hjerte-kar-sydsomme, så er det ihvertfald helt ok.
  • Hvis de spiser sundt for at få et langt liv, så er det også acceptabelt.
  • Hvis de går til terapeut fordi de ønsker at passe på sig selv, så er det også noget der vises forståelse for.

Så hvorfor er det, at vi ikke kan se fordelene i at passe på os selv og gå op i vores egen – både ydre og indre sundhed?

Jeg forstår det ikke – og dog…

Hvis det er sådan, at vi er vokset op med den læring, at vi skal sætte nogle andre foran os selv hele tiden, så er der jo ikke noget at sige til, at det til stadighed er det vi gør. Det ville være underligt om vi allerede som børn (der jo påvirkes totalt af forældre og omkringliggende samfundsorden) blev mønsterbrydere. Den slags bliver vi når vi løsriver os fra forældrene, nærsamfundet eller hvem det nu er der har sat den slags “griller” i hovedet på os.

Vi skal være stærke for at slippe ud af det net der i årevis er blevet spundet omkring os. Et net der også tilbyder tryghed og kærlighed. Men… Det har en alt for høj pris!

Kom nu.

Slip fortiden – den gør dig alligevel ikke noget godt eller skidt lige nu. Lev i nuet. Lyt til dig selv og din krop.

Hvis du ikke lytter til dit eget indre og reagerer ud derfra, så har du ikke “kinamands chance” for at opnå dyb tilfredsstillelse med tilværelsen.

Jeg ønsker du opnår den tilfredsstillelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *