I individuel terapi arbejder du 1:1 med din terapeut i et helt fortroligt rum. Terapien former sig som en almindelig samtale, dog med den forskel, at samtalen er koncentreret om de ting der er svære for dig og som giver problemer i dit liv. Jeg hjælper ved at fastholde din opmærksomhed på de mønstre du agerer udfra og som du gerne vil ændre.

Måske er du i tvivl om, hvorvidt terapi kan gøre noget for dig?

Jeg vil anbefale dig at prøve det – og når du kommer hos mig den første gang, skal du mærke efter om:

  • kemien er der. Kan du få tillid til mig, så jeg kan hjælpe dig?
  • du tænker måden jeg arbejder på, giver mening for dig.
  • du har tillid til, at jeg kan hjælpe dig.

Jeg er udelukkende interesseret i, at du får noget ud af din terapi – og hvis det skulle vise sig, at jeg ikke er den rette for dig, kan jeg anbefale flere dygtige psykoterapeuter i mit netværk.

Hvad skal vi tale om?

Emnerne i terapi kan være alt hvad der har betydning for dig.

Vi arbejder med eksistentielle menneskelige problemstillinger, hvor jeg bliver din fortrolige i den periode af dit liv, hvor du har brug for hjælp.

Hvad søger folk hjælp til?

Det er meget forskelligt, hvad der søges hjælp til – her kan nævnes stress, angst, depression, lavt selvværd, parterapi, problemer i familien og meget andet…

Der findes ikke nogen bestemte kriterier for, hvad der kan bringes op- og arbejdes med i terapi. Du bestemmer og ingen véd bedre end du, hvad du har brug for. Jeg hjælper dig med at finde ind til kernen af din problematik.