Konkret problemstilling

Er du jaloux? Bekymret over noget bestemt? Ked af et mønster der bliver ved at gentage sig i dit liv? I klemme i en relation? Fyldt op? Træt af partnerens børn? Træt af dit manglende overskud til at leve op til rollen som forælder? ked af din ulyst? Og ja, der kan være så uendeligt mange flere…

Har du noget helt specifikt du ønsker at arbejde med?

Det kan være alt muligt. Terapi har ingen “bagatelgrænse,” og ingen andre end du selv, kan bedst vurdere hvad du har behov for hjælp til.

Det der fylder for dig er muligvis ikke noget der fylder for andre. Derfor skal det alligevel tages alvorligt og behandles respektfuldt.

Hos mig mødes du altid med stor empati og åbenhed. Intet er for stort – og intet er for småt til at blive bragt op i terapi. Intet er forkert, heller. Jeg tager dig kærligt i hånden (sådan i overført betydning;-) -og så hjælpes vi ad med at finde ind til kernen af din problematik. På den måde kan vi, i vores samarbejde, bringe viden og løsninger for dagens lys.