Hvordan har du det?

Det spørgsmål har mange af os sikkert løjet os til svaret på. “Fint, tak – hvad med dig?”

Er interessen for os selv virkelig så lille, at vi end ikke tager stilling til hvordan vi har det, når vi tilmed bliver spurgt om det?

Eller handler det mere om, at vi spørger til andre og forventer, at de svarer at de har det “fint”.

Det ville sikkert overraske en del mennesker, hvis man tog sig den tid der skulle til – mærkede efter og derefter gjorde sig umage for at svare på spørgsmålet.

Så kunne svaret måske lyde “Tak, for din interesse. Jeg har det sådan lidt blandet. Ondt i hovedet efter en lang dag på job hvor vi bakser lidt med hinanden og nogle ting vi skal nå. Meget dejligt i forhold til min nye kæreste og det sted vi er sammen i livet. Men også trist fordi jeg lige har mistet en jeg havde kær”.

Tænk hvis vi gjorde os den umage. Ville vi blive mere interessante og synlige for hinanden? – Jeg tror svaret herpå er et rungende “JA!”

Hvad mon det handler om?

Er det et udtryk for manglende interesse for os selv eller hinanden? – Jeg tror det ikke. Jeg tror, at der er mange som har lært at de ikke skal bebyrde andre med deres eventuelle problemer. Men hvorfor? Det er da dejlig, at “få lettet sit hjerte” – At dele sig med andre. Det er rent faktisk også på den måde det bliver muligt, at få det man har brug for, fra andre mennesker. Man skal nok ikke vælge en tilfældig forbipasserende til dette, men mennesker der står os nært på den ene eller anden måde.

Hvordan har du det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *