#SoMe #Fomo mm.

Hvad gør det ved os, når vi hele tiden er “koblet op”

Twitter, Facebook, Instagram, Tik Tok, LinkedIn, Messenger – you name it. Vi er allesammen koblet op til noget – og vi glemmer at det er os der styrer hvad vi vil – ikke vores medier.

Jeg ser unge mennesker der ikke vil åbne en messenger-besked, da de ikke lige véd hvad de skal svare. Og de mener vitterligt, at hvis beskeden er åbnet, så SKAL de svare.

Jeg hører om voksne der tror deres ven/veninde er blevet vrede, fordi der ikke var en eneste emoji i deres seneste sms.

Jeg hører der opstår misundelse og uvenskab fordi én har flere følgere end en anden på Instagram.

Jeg hører om unge der ikke kan sove om natten, da de synes de er nødt til at følge med i, hvad der sker omkring dem (Det er om natten!)

Hvad skal der mon til for at ændre det?

Jeg har ikke svaret, men det har du. Hvad skal der til for at du vil ændre dine vaner?

Tror du det er sandt, at din tøven på at besvare en besked vil blive opfattet som noget negativt? Og hvis svaret er ja, hvad skal der så til for at ændre på det?

Hvordan kan vi få vennerne til at forstå, at en emoji ikke rigtig fortæller noget alligevel – de kan jo vælges uvilkårligt og behøver ikke afspejle noget af mig og min sindstilstand.

Vi har stadig lov til at vælge om vi vil gå ind for de præmisser

Vi behøver ikke være koblet op 24/7 for at være en del af en vennegruppe. Vi behøver ikke svare på beskeder der er åbnet, hvis vi ikke véd hvad vi skal svare. Vi behøver ikke have telefonen med i bad for at tage den, hvis den ringer. Vi behøver ikke engang at have den med i byen! Vi går glip af andre ting, mens vi tror livet skal leves gennem disse forskellige medier – og med de urimelige reglementer.

Gå forrest. Vær modig. Drop reglerne