Psykoterapi hjælper dig på rette spor

Når livet slår knuder og gør ondt, kan psykoterapi hjælpe dig med at komme tilbage på sporet.

Hvordan foregår det?

Psykoterapi er samtale. Dvs. vi taler sammen om, hvordan du har det. Hvor er det du oplever noget ikke fungerer optimalt? Jeg spørger ind til forskellige ting og du vil blive stillet overfornogle af de forskellige metoder jeg arbejder med. Vi finder den/de metoder der passer bedst til dit arbejde med dig selv.

Når du kommer her, er det ikke sikkert du selv har svaret på, hvad der er galt. Du kan måske allehøjest mærke, at noget ikke er som det skal være. Eller det kan være dine omgivelser har givet udtryk for, at de synes noget er i vejen?

Jeg diagnosticerer dig ikke. Hvis jeg får mistanke om du har en diagnose, vil jeg råde dig til at tale med din læge.

Jeg kan stadig godt hjælpe dig, hvis du fx lider af let- til middelsvær depression, stress eller angst, men det er godt du lige runder en læge for at få stillet den rette diagnose.

Individuel terapi;

Jeg kan hjælpe dig, hvis du er havnet i en livskrise. Det kan være forårsaget af mange forskellige ting, så jeg nævner blot nogle få: Skilsmisse, fyring, dødsfald, barnløshed eller noget helt andet, som har vendt op og ned på din tilværelse.

Jeg kan hjælpe dig, når livet gør ondt.

Psykoterapien kan hjælpe, hvis du- eller dit barn lider af dårligt selvværd eller dårlig selvtillid. Sammen finder vi ud af, hvordan terapien vil fungere bedst for dig.

Parterapi/familieterapi:

Jeg kan hjælpe dig/jer, når parforholdet slår gnister. Når I er i tvivl om, hvorvidt I skal blive sammen. Eller når den sammenbragte familie ikke fungerer så ukompliceret som I kunne ønske jer.

Sådan får du min hjælp:

Du har taget tilløb længe nok, er jeg sikker på.

Ring til mig på 23843337. Hvis du får fat i min tlf svarer – så læg dit nummer – og jeg kontakter dig. Du behøver ikke på min svarer, at gøre rede for, hvorfor du ringer. Det taler vi om, når jeg vender tilbage til dig.

Alternativt, så send mig en mail på mp@acurat.dk Du må naturligvis gerne skrive en lang forklaring, men jeg kræver det ikke. For mig er det nok, at du skriver jeg skal vende tilbage fordi du gerne vil i terapi. Jeg tager over herfra – og du behøver ikke tage flere tilløb.