Får vi den opmærksomhed vi behøver?

Mobiltelefoner, tablets, Ipads og pc’ere

– vi har dem allesammen – og det er saftsuseme smart – alt det de kan!

Forleden kørte jeg igennem byen og jeg så rigtig mange unge mennesker der også var på vej i skole, voksne der var på vej i børnehave/vuggestue med ungerne og andre mennesker der af den ene eller anden grund var på gaden. De fleste med let bøjet hoved, med mobiltelefonen i hånden foran sig.

Jeg så flere unge mennesker der var ret outrerede i deres tøjstil, med hårfarver jeg vil have svært ved at beskrive og piercinger i ansigt og ører – mennesker jeg tror gerne vil lægges mærke til.

Det fik mig til at overveje, om alt den teknik gør, at det er sværere at få den opmærksomhed vi har brug for fra vores omverden?

Når vi begraver hovedet i mobilen, pc’en eller andet teknik, så er det lidt som at forsvinde. Og vi kender det allesammen; vi fatter ikke hvor tiden bliver af mens vi opholder os dér. Og vi har ikke megen idé om, hvad andre laver – eller hvordan de har det, når vi opholder os dér. Vi er hooked på det vi kigger på – for det er teknikken – og de programmer vi har gang i, designet til.

Bliver du også taget?