EFT – Parterapi

Emotionsfokuseret parterapi.

Dr. Sue Johnson og Dr. Les Greenberg udviklede i starten af 1980’erne en struktureret metode til at lave parterapi. Sidenhen har Sue Johnson videreudviklet på deres arbejde – og det er der kommet et rigtig godt redskab ud af. Et redskab – eller en arbejdsmetode om man vil – som hjælper par på sporet igen, også selv om det igennem længere tid har virket håbløst.

det er da parterapi der vil noget!

l april tog jeg derfor turen til København og deltog i et kursus i netop dette.

Grundet hertil var, at jeg med den uddannelse jeg har, nogle gange render ind i problemer hvor jeg ikke véd hvordan jeg bedst muligt hjælper par videre. Par der er kørt fast og ofte oplever en ukærlighed – eller nærmest fjendtlighed fra partneren.

Den nye viden jeg kom hjem med – og som med det samme blev min foretrukne metode i parterapien – den rykker.

Nu taler vi om tilknytning – er den tryg eller er den det ikke? Hvis der ikke er en tryg tilknytning mellem parret, så vil der opstå problemer. Her taler vi ikke kun om utroskab eller løgne, men om den utryghed der opstår, når vi ikke tør dele vores inderste med vores partner, fordi vi ikke tror på, at han/hun stadig vil kunne elske os. Eller den utryghed der er, når vi tilbageholder følelser af frygt for, om “min partner” stadig synes jeg er okay.

Alle disse forskellige “tilbageholdelser” vil kunne komme til at skabe en afstand mellem parret – en afstand ingen af dem bryder sig om eller ønsker, men fordi de kommer ind i en “cyklus” der ligesom “ta’r” dem, så finder de ikke selv vejen ud – og afstanden mellem dem øges.

Der er meget godt at sige om EFT – og der er skrevet masser om det på nettet. Derfor vil jeg heller ikke skrive en hel roman om det her – hvis du er interesseret i at læse mere, kan du bl.a gøre det ved at klikke på linket -her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *