Curlingbørn – det er forældrene der har ansvaret

Forældre har ansvaret for at lære deres børn færdigheder og strategier, så de kan klare sig selv senere i livet.

En opgave som på nogle måder, har givet forældre problemer i en sådan grad, at vi nu har en ret stor generation af curlingbørn.

Hvad gør curling ved børnene?

Curlingbørnene opnår muligvis ikke, at udvikle de kompetencer der skal til for at kunne tage det fulde ansvar og træffe valg på eksempelvis deres egne børns vegne – så vi véd ikke, hvordan det vil påvirke den kommende generation. Måske får de brug for en stærk partner, der kan træffe disse afgørende valg og tage det tunge ansvar… Vi véd det imidlertid ikke, da der på dette område findes ret forskellige og modsatrettede holdninger. Forskningen har dsv. heller ikke noget entydigt svar.

Jeg tror på, at de forældre der curler for deres børn, gør det i allerbedste mening. Men jeg tænker også, at det er en dårlig idé som udgangspunkt. Curling kan gøre dem bl.a. uselvstændige, usikre, uansvarlige og afhængige af andre (og af forældrene, indtil vi dør)

Hvad er curling egentlig?

Man kunne fristes til at sige, at det vitterligt er, at når der kastes en sten på børnenes vej, så kommer forældrene fluks med kosten – og fejer den bort. Ligesom i sporten curling 😉

Er det forkælelse? Ja, måske… Men forkælelse på en måde, så de ikke lærer det de skal og dermed ikke kan blive uafhængige af deres forældre. Og come on. Det har aldrig været meningen at børnene skulle være afhængige af os for altid. Selvfølgelig skal vi støtte og stå bag vores børn i svære tider. Men det betyder ikke, at vi skal “tage over” og gøre ting for dem som de selv kan.

Den slags starter tidligt – og mon ikke de fleste af os med børn har prøvet at stå overfor en 3-årig der ikke kan tage sit overtøj eller sine sko på hurtigt nok, når vi er på vej ud af døren om morgenen? Det har jeg ihvertfald – og eftersom vi sjældent var i rigtig god tid, så var det fristende, at putte børnene i tøjet og dermed undgå den konflikt der kunne opstå ved at forlange noget af dem tidligt om morgenen – og det ville også være træls med en konflikt lige inden vi skulle sige på gensyn i børnehaven og så først igen skulle ses om eftermiddagen. Og sådan er det – vi forsvarer- og forklarer vores curlingtendenser med fornuftige begrundelser (synes vi ihvertfald selv).

Skal man så bare lade dem selv om alting?

Nej! Børn har brug for ansvarlige, tydelige og rammesættende voksne. Og for voksne der stiller krav til dem. De krav vi stiller, skal naturligvis være tilpasset barnets udviklingstrin.

Så når børnene skændes, så forsøg at blande dig udenom. Se om de klarer selv at komme ud af konflikten. Hvis ikke, så vis dem hvordan og hav tillid til at næste gang, så kan de komme lidt længere eller måske helt løse konflikten uden din hjælp.

Når du curler, kommer du på en måde også til at vise dit barn, at du ikke tror på, at det selv kan. Og hvordan stiller det et barn? At forældrene ikke har tillid til det kan? Svaret er “Ikke noget godt sted”. Her lægges kimen til den dårlige selvtillid – for hvis ikke engang forældrene tror på barnets evner, så…

Børn skal oplæres for at kunne, og vi må udvise noget tålmodighed, så det ikke ender med at blive os der tager modet fra dem. De skal have lov at begå fejl, for det er bl.a. når vi fejler vi gør os de vigtige erfaringer. -Erfaringer vi skal bruge gennem hele livet.

Når forældre går i den anden grøft

Så er der de forældre der pålægger barnet mere ansvar end godt er. Det er de forældre der spørger børnene – i stedet for selv at træffe en beslutning – og stå ved den.

Fx. dem der ikke kan nære sig for at spørge et træt og udkørt barn (som de har slæbt med i Føtex efter en lang og hård dag i børnehaven.)” Hvad synes du vi skal have til aften?” Måske en lækker salat og noget fisk?” Og barnet (- som vi nu mærker er totalt brændt ud), skriger NEJ!!! Så skynder den stakkels forælder sig at sige jamen lille skat, hvad synes du så vi skal have? (For nu er det ikke så rart at være i Føtex med et skrigende barn – og forælderen prøver på alle måder at være rummelig og overskudsagtig (selvom det for ham/hende også har været en lang dag)) Barnet skriger IS!!! Jeg vil ikke skrive hvordan det kan ende – det må være helt op til din fantasi.

Pointen er, at det er forældre der skal træffe de ansvarlige voksne beslutninger. Fordi… Nu kommer det smarte: Børnene skal jo lære det af nogen, så de selv bliver livsduelige voksne engang.