Kategoriarkiv: Psykoterapi

Kom ikke for sent, når du vil redde parforholdet.

Skriv et svar

Parterapi – Kom ikke for sent.

Mange af de par jeg møder i terapi, ville have haft gavn af, at være kommet langt før.

Hvis man kommer i parterapi når den ene i forholdet allerede har opgivet, så kan det være svært at komme tilbage “på rette spor”.

Derfor er det godt at se signalerne og reagere på dem, inden den ene part helt opgiver og ikke længere kan mærke kærligheden til sin partner.

Signaler man bør reagere på når man er i et parforhold og gerne vil forblive det:

  • Vi kommunikerer ikke meget med hinanden.
  • Bare jeg kigger på min partner, så bliver jeg irriteret.
  • Når min partner kigger på mig, virker det som om han/hun bliver irriteret – uden jeg gør noget eller siger noget.
  • Når han/hun siger noget, så er det svært for mig at have interesse for det der bliver sagt.
  • Han/hun hører ikke efter hvad jeg fortæller.
  • Vi er fundamentalt uenige om, hvordan vil taler til- og opdrager vores børn.
  • Vi taler ikke særlig pænt til hinanden – vi vrisser ofte.
  • Min partner har fundet nye venner eller interesser som jeg ikke indvolveres i.
  • Jeg vil hellere være sammen med venner/veninder end med min partner i weekends og om aftenen og efter arbejde.

Hvis du kan nikke genkendende til flere af ovenstående sætninger, så er det på høje tid, at få gjort noget ved dit forhold, hvis det skal bevares.

Hvad gør man ved det?

I parterapi vil du få hjælp til at forstå dine egne og din partners bevæggrunde og følelser.

Ofte er det kommunikationen det er gået galt med – fordi vi tror vi kender hinanden – eller at “den anden kender mig – og véd lige hvad jeg tænker”. -Intet kunne være mere forkert. Og det er dræbende for forholdet.

Når du ikke siger hvad du tænker, mener, føler og tror, så har din partner ingen som helst mulighed for at vide hvor du er i forhold til ham/hende. Man kan vise meget med sit kropssprog alene, men hvis man er nået dertil, hvor man ikke længere synes det er interessant at udtrykke sig overfor sin partner – så er der noget galt.

Kommunikation er ofte nøglen til et godt parforhold – AcuraT tilbyder hjælp til at forstå og tilrettelægge denne meget vigtige opgave, så du kan få det som du fortjener sammen med din partner.

Læs mere på www.acurat.dk

 

Teenagere med stress!!!

Skriv et svar

Jeg er ked af det og vred!

I dag har jeg igen stiftet bekendtskab med en teenager der er ramt af regulært stress!

Hvad pokker er det for noget?

Det er da helt sindssygt urimeligt, at stress overhovedet forekommer i teenageårene!

Er det let nok at forstå at det kommer dertil? Ja da! Men vi burde sandelig sørge for at det ikke gør!

Unge mennesker der gerne vil noget med livet, bliver allerede tidligt i deres skoletid bevidste om, at de skal lægge sig i selen og gøre noget ved deres skolearbejde. Ydermere skal de fungere rigtig godt socialt, så der ikke er nogen der synes de er “unormale” eller socialt dysfunktionelle.

Ikke nok med det, så skal de jo – som teenagere har skullet det i massevis af år – udvikle sig både fysisk og psykisk. – Mens de gør det, skal de have søvn nok – for ellers går udviklingen måske “lidt i stykker” – de skal også trives – for mistrivsel giver risiko for forsinket udvikling.

Jeg synes vi har et samfundsproblem. Børn kan næsten ikke længere få lov at være børn og teenagere skal nærmest agere voksent fra midt i 8. klasse – dermed tæller at have styr på hvad man vil være lige om et øjeblik når manbliver stor – hold nu op!  Jeg fandt først rigtig ud af det da jeg var over 25 – måske 30!

Der er ikke noget at sige til de føler sig pressede. Personligt og professionelt synes jeg, at vi skal skamme os over, at være sådan.

Alvorlige tegn på stress hos din teenager kan være:

  • Rastløshed
  • Glemsomhed
  • Søvnforstyrrelser – herunder søvnløshed eller overdrevet søvnbehov
  • Spiseforstyrrelser – ingen appetit eller overspisning
  • Mistrivsel
  • Humørsvingninger (Men kan også forveksles med alm. hormonelle forandringer)
  • Smerter og utilpashed
  • Angst – enten som regulære anfald eller som underliggende grundstemning
  • Grådlabilitet
  • Selvmordstanker og depressiv tilstand.

Er du bekymret for dit barn eller unge menneske, så tøv ikke med at søge hjælp. Terapi og samtaler er vejen ud af det – og så skal de vide, at de langt fra er alene om, at have det sådan.

Jeg håber det giver stof til eftertanke hos læserne.

 

 

 

Kvinder har ikke eneret på depression.

Skriv et svar

Depression          depression jpg

Der er mange i vores verden der lider af depression. Rigtig mange går rundt med en depression uden at være bevidste om det – de føler at livet er trist og træls og synes det er svært at se det positive i livet.

Mange mænd går rundt med en uopdaget depression – i vores samfund er det som om, det er kvinderne der har lagt beslag på at have depression – men det er altså ikke en eneret kvinder har!

Mænd oplever depression i en højere grad end de fleste tror – og det er noget man som samfund og behandlere bør tage alvorligt! Depression er en alvorlig sag!

Se tegnene.

Hvis din mand ikke ser nogen mening med livet – ikke længere har drømme og ønsker for fremtiden, så kunne man fristes til at tro, at han er gået i stå og ikke rigtig gider at tage del i dit liv eller for den sags skyld – i nogen andres. Han kan virke voldsomt ego-centreret eller gnaven, men hvis du går ham på klingen, så er der måske noget meget mere alvorligt på spil?

Se på din mand – og spørg ham; ”har du det godt?”

De færreste mænd er klar over, at de lider af depression og derfor tror de heller ikke, at der er hjælp at hente til deres noget tungsindige tilstand.

Det er heldigvis ikke sådan det hænger sammen – men det véd man jo ikke, hvis man ikke er klar over, at man går rundt med en uopdaget depression.

Mænd er til stadighed under et stort pres – fra kvinderne – fra børnene og hele det omkringliggende samfund. Tiden hvor mænd gik på arbejde og forsørgede familien er forbi. En æra er slut, men for mændene er det ikke kun godt og tilfredsstillende. Mænd vil -som oftest– rigtig gerne forsørge og bidrage, men det er ikke mere så ligetil som det var engang. Kvinder har sneget sig ind på den bane og det gør noget ved mændene.

Se på din mand – mon han skal have hjælp til at komme ud af en depression?

Behandling for depression kan være af forskellig karaktér. Nogle vil have brug for medicinering mens andre har gavn af terapi – snak med lægen om, hvad der vil være godt for dig eller din ægtefælle. Ofte er det en kombination der er til gavn, men afhænger af hvor deprimeret man er og hvor længe man har gået med en ubehandlet depression.

Gør noget ved det – det lader sig altså gøre med lidt hjælp.

Kontakt din foretrukne terapeut allerede i dag, så du kan tage hånd om din situation. Har du ingen terapeut, er du altid velkommen hos AcuraT Psykoterapi i Randers SØ.

Er du bange for døden?

Skriv et svar

Har en samtale med en angstfyldt klient. Han er bange for døden.

Han lever imidlertid et liv i uoverensstemmelse med denne frygt da han flere gange dagligt gør ting, som man i samfundet betragter som værende “farlige” hvis man vil leve et langt liv. – Han ryger, spiser generelt usundt, undlader at motionere og er overvægtig. Denne mand ønsker at leve et langt liv – for han er bange for døden.

Han er utilfreds med den måde han forvalter sit liv på. Véd godt, at det er selvmodsigende når han på den ene side vil have evigt liv – og på den anden side forvalter det liv han har, rigtig usundt.

Vi taler i en time. Og da vi nærmer os timens afslutning når han til en ny erkendelse: Der er én ting han er mere bange for end døden:

LIVET!!

Hvorfor er han bange for at leve livet? Fordi det føles som om, at livet/tiden flyver afsted når alting går godt. Og hvis det hele flyver afsted, så vil det føles som om det har været alt for kort, når han når til dets afslutning.

Hvis han derimod ikke tillader sig selv at nyde livet, ja så kan han i det mindste få oplevelsen af et langt liv. Det er mindre vigtigt om han er tilfreds med indholdet – bare livet føles langt.

Det er nogle underlige dilemmaer vi mennesker nogle gange står overfor. Skal vi vælge et langt og indholdsløst liv som virker nærmest uendeligt, eller skal vi gå efter et liv i overensstemmelse med vores drømme og behov, med fare for, at tiden flyver afsted og vi dør inden vi får set os om?

Er du bange for døden – eller for livet?