Hvad betyder det at glæde sig?

For mig betyder det at glæde mig til noget, at jeg gør mig forestillinger om, hvor dejligt, godt eller fantastisk noget jeg forventer, vil blive. Jeg glæder mig til sommerferien, til juleaften og til mine unger kommer hjem fra skole og gør mig selskab. Jeg glæder mit til en ny opgave på arbejde eller jeg glæder mig  til min veninde kommer på besøg, til et bryllup, til aftensmaden eller til at komme på toilettet, – glæde er noget der spiller i mit indre – som noget ganske naturligt. Glæde handler -for mig – om mere end at få opfydt mine basale behov.

forventnings glæde

Jeg glæder mig ofte over ting jeg tror der kommer til at foregå. – Nogle gange får jeg fuld valuta for min forventnings glæde – andre gange bliver jeg skuffet.

…Men én ting er sikkert – den glæde jeg havde ved at forvente noget godt – den er der ingen der kan tage fra mig – heller ikke selv om den ikke bliver indfriet.

kan det betale sig at glæde sig?

Spørger du mig, er svaret JA DA!

jamen hvad så hvis du bliver skuffet?

Ja, hvad så? Så har jeg trods alt nået at have en kort glæde i mig – forventningens glæde.

bliver skuffelsen så ikke bare større?

Næh, det tror jeg ikke. Jeg tror skuffelsen er den samme – om jeg forventer det eller ej. Skuffelse er der ingen der synes er dejlig, men mange forventer det som det naturligste i verden. Jeg forventer glæde!

– Glæder du dig til noget?

Vi danskere, sætter stor ære i at passe vores arbejde, vores familie, fritidsinteresser og venner. Derimod er vi en nation af mennesker, der ikke er særligt optaget af, at passe på os selv!

Jeg hører ord som “egoisme” og “selvoptagethed”, når jeg foreslår mennesker, at gå mere op i, at passe på sig selv. Disse ord beskrives ikke som noget positivt, men som noget af det mest negative man kan forestille sig som egenskab hos menneser – særligt hos sig selv.

Tak til janteloven, men helt ærligt!

Vi skriver 2015 og der er jo ingen der finder det spor for dårligt, når andre mennesker siger højt, at de passer på sig selv – eller gør vi??

• Hvis de dyrker sport for ikke at dø af hjerte-kar-sydsomme, så er det ihvertfald helt ok.
• Hvis de spiser sundt for at få et langt liv, så er det også acceptabelt.
• Hvis de går til terapeut fordi de ønsker at passe på sig selv, så er det også noget der vises forståelse for.

Så hvorfor er det, at vi ikke kan se fordelene i at passe på os selv og gå op i vores egen – både ydre og indre sundhed?

Jeg forstår det ikke – og dog…

Hvis det er sådan, at vi er vokset op med den læring, at vi skal sætte nogle andre foran os selv hele tiden, så er der jo ikke noget at sige til, at det til stadighed er det vi gør. Det ville være underligt om vi allerede som børn (der jo påvirkes totalt af forældre og omkringliggende samfundsorden) blev mønsterbrydere. Den slags bliver vi når vi løsriver os fra forældrene, nærsamfundet eller hvem det nu er der har sat den slags “griller” i hovedet på os.

Vi skal være stærke for at slippe ud af det net der i årevis er blevet spundet omkring os. Et net der også tilbyder tryghed og kærlighed. Men… Det har en alt for høj pris!

Kom nu.

Slip fortiden – den gør dig alligevel ikke noget godt eller skidt lige nu. Lev i nuet. Lyt til dig selv og din krop.

Hvis du ikke lytter til dit eget indre og reagerer ud derfra, så har du ikke “kinamands chance” for at opnå dyb tilfredsstillelse med tilværelsen.

Jeg ønsker du opnår den tilfredsstillelse.

Det spørgsmål har mange af os sikkert løjet os til svaret på. “Fint, tak – hvad med dig?”

Er interessen for os selv virkelig så lille, at vi end ikke tager stilling til hvordan vi har det, når vi tilmed bliver spurgt om det?

Eller handler det mere om, at vi spørger til andre og forventer, at de svarer at de har det “fint”.

Det ville sikkert overraske en del mennesker, hvis man tog sig den tid der skulle til – mærkede efter og derefter gjorde sig umage for at svare på spørgsmålet.

Så kunne svaret måske lyde “Tak, for din interesse. Jeg har det sådan lidt blandet. Ondt i hovedet efter en lang dag på job hvor vi bakser lidt med hinanden og nogle ting vi skal nå. Meget dejligt i forhold til min nye kæreste og det sted vi er sammen i livet. Men også trist fordi jeg lige har mistet en jeg havde kær”.

Tænk hvis vi gjorde os den umage. Ville vi blive mere interessante og synlige for hinanden? – Jeg tror svaret herpå er et rungende “JA!”

Hvad mon det handler om?

Er det et udtryk for manglende interesse for os selv eller hinanden? – Jeg tror det ikke. Jeg tror, at der er mange som har lært at de ikke skal bebyrde andre med deres eventuelle problemer. Men hvorfor? Det er da dejlig, at “få lettet sit hjerte” – At dele sig med andre. Det er rent faktisk også på den måde det bliver muligt, at få det man har brug for, fra andre mennesker. Man skal nok ikke vælge en tilfældig forbipasserende til dette, men mennesker der står os nært på den ene eller anden måde.

Hvordan har du det?